Archive.php

Category: Emner

Får vores barn mælk nok?

Tvivlen om, hvorvidt jeres barn får nok mælk, kan i perioder fylde meget. Husk på, at så længe jeres barn kommer til brystet så ofte, som det beder om, får det som regel nok at spise.

Gem

Hvordan ved vi, om vores baby på under 1 måned får mælk nok?

Når jeres baby er yngre end 1 måned, er det især bleernes indhold, der fortæller jer, om barnet får nok at spise. Swipe for alle tegnene på, at jeres nyfødte får mælk nok, og hvad I kan gøre.

Når I kender barnets signaler, bliver I mere sikre

Det er helt normalt, at I som forældre kan blive usikre på, om jeres baby nu også får nok mælk. Især i perioder, hvor barnet græder mere eller sover mindre, end I forventer. Men ofte er usikkerheden faktisk det største problem, for de fleste børn får præcis den mælk, de har brug for. I kan bedst komme af med usikkerheden, når I kender alle tegnene på, at jeres barn får nok mælk. Viser det sig, at jeres barn ikke får nok mælk, så se i linket herunder, hvordan I kan skrue op for amningen og mælkeproduktionen. Og er I fortsat bekymrede for, om jeres barn får nok mælk, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske eller eller jeres fødested den første uge.

Læs om, hvordan du får mere mælk

 

Er der nok våde bleer og afføring svarende til alderen?

I den første uge efter fødslen er bleerne det allervigtigste tegn på, om jeres barn får nok mælk. Barnet skal tisse og have afføring, der skifter farve dag for dag:

  • I de første dage er afføringen sort eller mørk grøn og klistret
  • Efter de første dage skifter afføringen farve og bliver mere grøn og derefter gullig
  • Cirka 7 dage efter fødslen er afføringen helt gul, har en syrlig lugt og en blød konsistens
  • Barnet tisser også mere og mere – fra 1 tisseble i det første døgn til mindst 6 tunge tissebleer, når det er omkring en uge gammelt.

 

Følger barnet ikke denne udvikling, kan I prøve at tilbyde brystet oftere.

Tjek Baby-skema

Er der nok amninger?

Et andet tegn på, at jeres barn får nok mælk, er hyppige amninger. I det første døgn efter fødslen er det normalt, at nogle børn kun vil til brystet 4-5 gange, mens andre skal ammes oftere. Men fra andet døgn skal alle babyer lægges til brystet mindst 8 gange i døgnet, og gerne mere. Det betyder ikke, at I skal stille uret efter at amme præcis hver 3. eller 2. time. Lad i stedet jeres barn bestemme, hvor ofte og hvor længe det gerne vil sutte ved brystet, så det får præcis den mælk, det har brug for. Hvis der er færre end 8 amninger i døgnet, så se i videoen nedenfor om hyppig amning, hvad I kan gøre. Kontakt også gerne jeres sundhedsplejerske – eller fødestedet inden for den første uge – hvis I er bekymrede for, at jeres baby ikke sutter ofte nok.

 

Kender I tegnene på, at barnet vil til brystet?

For at få nok mælk, er det vigtigt, at jeres barn kommer til brystet, hver gang det viser tegn på at ville sutte. Men tegnene på, at jeres nyfødte gerne vil til brystet, kan være svære at få øje på. Især i dagene lige efter fødslen, hvor tegnene er svagere. Hold øje med, om barnet:

  • Bevæger arme og ben
  • Stikker tungen ud og laver suttebevægelser med mund og tunge
  • Tager hånden op til munden
  • Søger efter brystet ved eksempelvis at dreje hovedet.

Har jeres baby ventet på at komme til brystet, kammer signalerne over i uro og gråd, som er sene tegn på sult. Prøv så vidt muligt at lægge barnet til brystet ved de tidlige tegn.

Skal vores barn også ammes om natten?

Natamninger er med til at sikre, at jeres barn får mælk nok. Faktisk har langt de fleste babyer brug for at blive ammet om natten i hele den periode, hvor de ikke får andet end modermælk. Der er nemlig kun begrænset plads i den lille mave, og modermælken forbrændes hurtigt. I gennemsnit har spædbørn brug for 2 natlige måltider for at få mad nok natten igennem. Og som en bonus er det også godt for mælkeproduktionen, når du ammer om natten, fordi der ikke bliver meget lange pauser imellem amningerne.

Har barnet en god hudfarve?

Jeres barns hudfarve er med til at vise jer, om barnet trives og får nok mælk. Hudfarven skal være lyserød til gylden eller mørkere, afhængigt af jeres etnicitet. Hvis jeres barn ser blegt ud, så læg det ind til jer, hud mod hud. Måske er barnet lidt koldt, og det vil hudkontakten rette op på. Er jeres barn gråligt i huden, så søg råd hos sundhedsplejersken eller jeres egen læge med det samme.

 

Er der symptomer på gulsot?

Hvis jeres barn har gulsot, kan det i nogle tilfælde gøre, at barnet ikke får mælk nok. Gulsoten kan nemlig gøre barnet sløvt, så det ikke sutter lige så godt. Det mest almindelige symptom, I skal holde øje med, er, at huden og øjnenes hvide område bliver en lille smule gult i løbet af den første uge. Den bedste måde at forebygge gulsot på, er at amme barnet hyppigt, mindst 8 gange i døgnet, og gerne mere. Mens barnet sutter, kan I også bruge kompression af brystet (se hvordan i videoen herunder), så det får endnu mere mælk under amningen. Hvis I oplever, at jeres baby ikke er interesseret i at sutte særlig tit, og oven i købet er gult, skal I kontakte jeres fødested eller sundhedsplejerske.

 

Er jeres baby vågen, opmærksom og interesseret i at sutte?

Det er et godt tegn, hvis jeres baby er vågen, opmærksom og interesseret i at sutte ved brystet. Men nyfødte sover meget, og derfor kan det være svært at vurdere, om jeres baby er ‘vågen nok’. Hold øje med, at jeres barn ind imellem har korte perioder, hvor det kigger opmærksomt og evt. får øjenkontakt med jer. Hold også øje med, at barnet evt. tager hånden op til munden, laver suttebevægelser, søger efter brystet og bliver uroligt. Det er tegn på, at jeres barn er interesseret i at komme til brystet. Mange gange er jeres barn måske også halvt sovende, når det kommer til brystet, og det er helt okay, så længe der er mindst 8 amninger i døgnet. Hvis jeres barn sover meget og samtidig ikke er interesseret i at komme til brystet, så se forslag til, hvad I kan gøre, i linket herunder.

Læs mere om, hvordan du får mere mælk

 

Hvordan ved vi, om vores baby på over 1 måned får nok mælk?

Når jeres baby ikke er helt nyfødt mere, vil der være mange af de samme tegn på, om barnet får nok mælk, men også nogle nye. Swipe for at se den lidt større babys tegn på sult og mæthed.

I kan stadig blive usikre

Selvom I har fået godt gang i amningen efter den første måneds tid, kan I stadig blive bekymrede for, om jeres barn får nok mælk. Usikkerheden bliver mindre, når I kender tegnene på, at jeres barn får nok at spise. Men tegnene på sult og mæthed ændrer sig en smule med alderen. Fra barnet er omkring 6 uger, er bleernes indhold ikke længere det vigtigste tegn på, om barnet får nok mælk. Og fra barnet er omkring 3 måneder, kan I opleve, at det begynder at stikke fingre og legetøj i munden, for at undersøge det, uden at det nødvendigvis er et tegn på sult. Hvis det viser sig, at jeres barn ikke får nok mælk, så find hjælp via linket herunder.

Læs om, hvordan du får mere mælk

Husk, at en normal amning kan se ud på mange måder

Man kan let blive snydt af, hvad man tror, der er en ‘normal amning’. Og hvis jeres barn har et lidt anderledes spisemønster end I forventer, kan I derfor komme til at tro, at det ikke får nok mælk. Her er det godt at huske, at der er stor forskel på, hvor ofte og hvor længe børn har brug for at blive ammet. Nogle børn er allerede færdige med at sutte ved brystet efter 5-10 minutter, og andre sutter længe, før de er mætte. Det kan også være helt normalt, hvis jeres barnet gerne vil ligge ved brystet det meste af aftenen. Så længe I lader barnet bestemme, hvor ofte og hvor længe, det vil sutte ved brystet, skal mælkeproduktionen nok indrette sig efter barnets appetit. Det normale kan se ud på mange måder.

Tjek barnets afføring og vandladning

Afføring og vandladning kan stadig være med til at vise jer, om barnet får nok mælk, men der er ikke længere et fast skema, som bleernes indhold skal følge. Når jeres barn er mere end 6 uger gammelt, kan I derfor opleve, at det ikke har afføring så ofte, som det havde tidligere. I perioder kan der endda gå op til 10-12 dage imellem afføring, og det er helt normalt, så længe jeres barn kun får modermælk. Hvis jeres barn virker generet af, at der går længe mellem bleerne, kan I kontakte jeres sundhedsplejerske og få en snak om det. Der skal stadig være mindst 6 tunge tissebleer i døgnet, og har jeres barn færre end det, så prøv at tilbyde brystet oftere.

 

Er jeres baby vågen, opmærksom og interesseret i at sutte?

Aktive, vågne perioder og interesse i brystet er fortsat et godt tegn. Selvom jeres barn ikke længere er helt nyfødt, sover det stadig meget, og I kan blive i tvivl, om barnet er vågent nok. Så længe barnet har vågne perioder, hvor det er opmærksomt på sine omgivelser, kigger rundt, får øjenkontakt med jer, eventuelt pludrer og i øvrigt er interesseret i at sutte ved brystet mindst 6-8 gange i døgnet, er det et tegn på, at barnet trives og får nok mælk. Hvis jeres barn er sultent, vil I opleve, at det sover uroligt mellem amningerne, vågner hyppigt og først falder til ro, når det kommer til brystet.

Bliver baby utålmodig og slipper brystet?

Nogle børn bliver utålmodige og giver slip på brystet, hvis de oplever, at der ikke er nok mælk. Hvis det sker for jer, så prøv at have barnet hud mod hud. Hudkontakten er både med til at berolige barnet og samtidig sørge for, at det sutter oftere, hvilket sætter mælkeproduktionen op. Selv hvis der er nok mælk, kan jeres barn også blive utålmodigt og slippe brystet, hvis barnet er blevet meget sultent. Her kan hudkontakt også hjælpe med at berolige barnet og stimulere det til at sutte videre. Alternativt kan du hjælpe barnet ved at nulre brystvorten med fingrene, så du starter nedløbet, og mælken kommer hurtigt. Prøv evt. også at amme i den tilbagelænede ammestilling.

 

Vil jeres baby pludselig ammes hyppigere?

Når I lader jeres barn spise fra brystet, så ofte og så længe det gerne vil, tilpasser mælkemængden sig præcist, hvad barnet har brug for. Det er sådan, mælkeproduktionen bliver styret. I perioder kan jeres barn måske være svært at mætte, og derfor vil det begynde at bede om brystet oftere end normalt. Bliv ikke bekymret, for det er netop sådan, barnet sætter mælkeproduktionen op og får, hvad det har brug for. Når jeres barn virker sultent, kan det altså godt være fordi, det ikke får nok mælk, og at du kan blive nødt til at amme lidt oftere i en periode. Tro til gengæld ikke, at din mælk er dårlig eller indeholder for lidt næring. Indholdet i mælken svarer altid til det, barnet har brug for.

Vokser jeres barn, som det skal?

En anden god indikator for, at jeres barn får nok mælk, er, at det vokser godt. Jeres sundhedsplejerske og praktiserende læge vil med mellemrum veje og måle barnet. Målingerne føres ind på barnets vækstkurve, som er tilgængelig for jer forældre. Men børn vokser vidt forskelligt, så pas på med at drage jeres egne konklusioner og sammenligne med andre børn. Det er lægen og sundhedsplejersken, der bedst kan vurdere, om jeres barn tager nok på i vægt. Vurderingen laver de på baggrund af barnets vækstkurve, og hvad I fortæller om, hvordan jeres barn har det.

Godt at gøre

  • Husk på, at det er helt normalt at blive i tvivl, om jeres barn får mælk nok
  • Lad barnet sutte ved brystet så ofte og længe, som det gerne vil – så får de fleste børn mælk nok
  • Lær at genkende tegnene på, at jeres baby vil til brystet. Så er I mere sikre på, at barnet altid får mælk, når det har behov
  • Am meget gerne om natten. Det er godt for mælkeproduktionen, og de fleste babyer har brug for natmåltider de første 6 måneder eller længere
  • Hvis barnet tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Sådan får du mere mælk

Hvis jeres barn ikke får den mælk, det har brug for, gælder det om at skrue op for amningen og mælkeproduktionen.

Gem

Hvad kan vi gøre, for at sikre, at vores baby får mere mælk?

Hvis jeres baby har brug for mere mælk, er der heldigvis meget, I kan gøre. Og selv hvis I kun har mistanke om, at barnet ikke får mælk nok, er det rart at føle, at I gør noget. Swipe for at se, hvordan I skruer op for amningen og mælkedannelsen. Og finder I ikke hjælp her, så scroll længere ned på siden for at få endnu flere forslag til, hvad I kan gøre.

Får jeres baby ikke nok mælk?

Hvis jeres baby ikke får nok mælk, gælder det først og fremmest om at amme hyppigere, så I er sikre på, at barnet kommer til brystet, hver gang det har behov. Men det kan være nemmere sagt end gjort, for måske er jeres baby ikke altid interesseret i brystet af forskellige grunde, eller også kan der være noget i vejen med sutteteknikken, så barnet ikke får så meget mælk ud, som det har brug for. Her kan I se en række forslag til, hvad I kan gøre i forskellige situationer. Er I fortsat bekymrede for, om jeres barn får nok mælk, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske – eller fødestedet inden for den første uge. Og er I i tvivl om tegnene på, at jeres baby får nok mælk, så find hjælp via linket herunder.

 

Læs mere om tegnene på, at baby får mælk nok

Tilbyd brystet, så snart baby giver tegn

I er godt på vej til at sikre, at jeres barn får mælk nok, når det kommer ofte til brystet og bliver ammet hyppigt. De hyppige amninger er især vigtigt i den første tid efter fødslen, hvor nyfødte skal spise mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere – for at få mælk nok. Når du ammer hyppigt, sætter det gang i mælkedannelsen, så mælken løber hurtigt til. Læg derfor barnet til brystet ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent. Det vil sige, at barnet bevæger arme og ben, stikker tungen ud og laver suttebevægelser, tager hånden til munden og søger efter brystet. Hvis jeres barn ikke viser tegn, så prøv alligevel at lægge det til, og gerne hud mod hud i den tilbagelænede ammestilling, fordi det sætter gang i barnets medfødte reflekser.

 

Hav jeres baby hud mod hud

Når jeres lille barn ligger hud mod hud hos jer, bliver det hurtigere klar til at få godt fat om brystet. Det gælder især i den første tid efter fødslen, men hudkontakten fortsætter også med at være gavnlig for amningen, når jeres baby bliver større. Hudkontakten er ekstra vigtig, hvis I oplever, at jeres nyfødte barn er sløvt og ikke er interesseret i at sutte ved brystet. Man ved, at børn, der ligger hud mod hud, kommer oftere til brystet, men der er også mange andre fordele ved hudkontakten. For eksempel at jeres baby bliver mere rolig og mindre grædende.

 

Hvordan kan vi sætte mælkeproduktionen op?

Mængden af mælk i brystet er styret af, hvor ofte jeres barn bliver ammet. Jo hyppigere amning, des mere mælk vil der dannes. Mælkeproduktionen sørger helt automatisk for at tilpasse sig barnets behov, så længe barnet får lov til at sutte så ofte og længe ved brystet, som det gerne vil. Hvis I oplever, at det ikke giver nok mælk at amme hyppigere, kan det være nødvendigt at stimulere mælken med udmalkning. Tal eventuelt med personalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske, som også kan guide jer til at sætte mælkeproduktionen op.

Hvis I supplerer med flaske, dannes der mindre mælk

Det er en dårlig idé at give modermælkserstatning, hvis I har mistanke om, at jeres baby får for lidt mælk ved brystet. For når baby spiser færre måltider ved brystet, vil mælkeproduktionen tilpasse sig den lavere efterspørgsel, og så dannes der mindre mælk. På den måde kan barnet ende med at få endnu mindre brystmælk, hvis I supplerer amningen med flaske. Overvejer I at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer med udgangspunkt i jeres egne ønsker. Hvis jeres ønske er at give barnet hel eller delvis flaskeernæring, kan sundhedsplejersken også vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

 

Læs mere om fordelene ved amning

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for. Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.

Prøv den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for mor og barn. Hvis jeres barn ikke kan få godt fat om brystet, og derfor ikke får nok mælk, så prøv at tage barnet af brystet, ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper og tager fat på ny. Prøv eventuelt, om en anden ammestilling virker bedre for jer. Den tilbagelænede ammestilling kan være god at bruge, blandt andet hvis jeres barn ikke får nok mælk. I denne stilling bliver barnets sutterefleks nemlig stimuleret særlig meget, og derfor sutter barnet ofte bedre og får mere mælk i denne stilling. Samtidig kan stillingen hjælpe dig som ammende til at slappe mere af. Det samme gælder for den liggende ammestilling. Se i videoen, hvordan I lægger barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Find også mere inspiration til, hvordan I finder en god ammestilling i linket nedenfor.

 

Læs mere om ammmestillinger

Hvad er tegnene på, at baby har godt fat om brystet?

Jeres barn får bedst fat i mælken, når det har ordentligt fat om brystet. I kan se, at barnet har godt fat om brystet, når:

  • Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben, er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser
  • Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Læs mere om smerter ved amning

Sådan hjælper I baby til en god sutteteknik

For at få ordentligt fat om brystet og sutte godt, skal barnet vende direkte mod dig, mave mod mave, så det ikke behøver at dreje hovedet. Hvis jeres barn vender hovedet væk fra brystvorten, kan det hjælpe at tilbyde barnet en dråbe udmalket mælk. Barnets næse skal være ud for brystvorten, sådan at barnet skal vippe hovedet en smule bagover for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægger I det helt tæt ind til brystet, så det får fat i brystvorten. Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat om brystet og har en god sutteteknik.


 

Endnu flere råd til at sikre, jeres baby får nok mælk

Har I forgæves forsøgt jer med hyppig amning, at ligge hud mod hud og finde en god ammestilling, så barnet sutter bedre? Så swipe for at se endnu flere forslag til, hvad I kan gøre, hvis jeres barn har brug for mere mælk.

Det er forskelligt, hvor meget der skal til

Hvis I allerede har prøvet at lægge baby til brystet hyppigere, have masser af hud mod hud-kontakt, tjekke sutteteknik og ammestilling og lade barnet styre amningen som beskrevet ovenfor, så læs videre her for at få flere forslag til, hvad I kan prøve. Det er individuelt, hvor meget og hvad der skal til, for at give amningen det sidste skub i den rigtige retning. Tøv ikke med at kontakte jeres sundhedsplejerske, hvis I fortsat er bekymrede for, om jeres barn får nok mælk.

Prøv at stimulere barnets suttereflekser

Babys sutteteknik kan hjælpes på vej, ved at I stimulerer sutterefleksen. Det gør I ved at lade jeres barn gribe om en finger under amningen, eller sørge for, at barnets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm. Reflekserne, som I aktiverer med barnets hænder og fødder, er koblet til sutterefleksen, og på den måde medvirker de til, at barnet bliver ved med at sutte.

Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet. Det vil sige, at I lader barnet ‘genopleve’ den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Barnet ligger på din mave, hud mod hud
  • Du lægger dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.

Tag en pause fra sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, så prøv at holde en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimer brystet under amningen

Når man komprimerer eller ‘klemmer’ brystet forsigtigt under amningen, øger det trykket i brystet og sætter gang i mælkeflowet. På den måde bliver det lettere for barnet at få mere mælk på kortere tid. Se i videoen herunder, hvordan du kan amme med kompression.

 

Sørg for at slappe af og få nok væske

Det er vigtigt at passe godt på jer selv. Når du som ammende får slappet af og sørger for at drikke nok væske, er det godt for mælkeproduktionen. Stress og smerter kan omvendt hæmme nedløbsrefleksen. Hvis noget er svært, er det altid en god idé at tale sammen. Både med hinanden, men brug også gerne sundhedsplejersken til at vende jeres bekymringer og udfordringer, store som små. Overvej, om du som ammende har brug for at blive aflastet lidt af far/partner eller andre i hverdagen. Det kan risikere at gå ud over amningen og mælkeproduktionen, hvis du har for meget andet at se til.

 

Sæt mælkeproduktionen op med maskine

Normalt dannes der mere mælk, når I lægger barnet oftere til brystet. Men i nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom en brystpumpe, til at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis jeres baby for eksempel er meget søvnig i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så der dannes nok mælk til barnets behov. Hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet, så kontakt jeres sundhedsplejerske, som kan guide jer til, hvordan i bedst gør det. I kan også kontakte fødestedet i barnets første uge.

Hvad gør vi, hvis vi stadig har mistanke om, at vores barn ikke får nok mælk?

Er I fortsat utrygge ved situationen, vil jeres barn stadig ikke sutte nok ved brystet, eller har I andre problemer, der ikke blev løst? Så tøv ikke med at kontakte sundhedsplejersken – eller jeres fødested, hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigere. Det får brystet til at danne mere mælk
  • Skift eventuelt ammestilling og tjek sutteteknikken
  • Lig hud mod hud med barnet
  • Undgå sut
  • Få nok hvile og væske i løbet af dagen
  • Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer

Svamp på brystvorterne

Svamp på brystvorterne kan gøre ondt, men er ikke farligt, og du kan sagtens fortsætte amningen. Brystsvamp skal behandles med medicin.

Gem

Hvad kan vi gøre ved svamp på brystet?

Har du fået svamp på brystvorterne, skal I kontakte jeres læge for at få behandling med medicin af både dig og baby. Det er også vigtigt at holde en god hygiejne. Swipe for at se, hvordan I kommer af med svamp på brystet.

Hvordan ved vi, om der er svamp?

kan især ske, hvis du i en periode har været syg eller stresset, så dit immunforsvar er svækket. Hvis du har fået svamp på brystvorten, vil du mærke, at:

  • Smerterne i brystet kan føles brændende, stikkende eller svidende og stråler fra brystvorten og ind mod brystet
  • Ved en svampeinfektion vil smerterne typisk være der, både når barnet sutter ved brystet, og mellem amningerne
  • Huden på brystet kan nogle gange være skinnende eller skællet og rød, men ikke altid
  • Nogle gange kan man se nogle hvide belægninger i brystvortens folder
  • Svampeinfektioner kommer sjældent lige efter fødslen, men først efter at du har ammet et stykke tid
  • Barnet kan have tegn på svampeinfektion. Der kan være hvide belægninger på tungen og indvendigt på læberne og kinderne
  • Svampen kan have bredt sig ned igennem mave-tarm-kanalen, så barnet får rød numse.

Kontakt jeres sundhedplejerske eller læge

Lyder det, som om smerterne i brystet kan skyldes svamp, så kontakt jeres sundhedsplejerske eller egen læge. Er der tale om svamp, skal både mor og barn behandles med en creme eller mikstur, som kan slå svampen ihjel, og som skal ordineres af lægen. I kan sagtens fortsætte amningen, selvom I er i behandling for svamp.

Du kan lindre smerterne med medicin

Det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin i håndkøb såsom Paracetamol, Pinex, Panodil eller Pamol.

God hygiejne er et vigtigt middel mod svamp

Når I sørger for at have en god hygiejne, er der bedre chancer for, at svampen går væk, og at den ikke kommer tilbage. Husk derfor at:

  • Vaske hænderne hyppigt
  • Bruge rene ammeindlæg efter hver amning
  • Vaske undertøj, sengetøj, håndklæder og hagesmække ved mindst 60°C
  • Rengøre og koge sutter, flasker, suttebrikker og udstyr til brystpumpen ved 100°C i mindst 5 minutter efter hver gang, det bliver brugt.

Godt at gøre

  • Kontakt jeres sundhedsplejerske eller læge, hvis der er tegn på svamp i brystet, så mor og baby kan blive behandlet
  • Fortsæt bare med at amme. Behandlingen mod brystsvamp er ikke skadelig for baby
  • Hold en god hygiejne, så svampen lettere går væk og ikke kommer igen.

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Brystbetændelse

Brystbetændelse kan være rigtig ubehageligt og give både høj feber og brystsmerter. Den bedste kur er at amme ofte, og nogle gange er det nødvendigt at få antibiotika.

Gem

Hvad kan vi gøre ved brystbetændelse?

Swipe for at se, hvordan I bedst kommer af med brystbetændelse. Hvis symptomerne ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske eller læge.

Hvordan ved vi, om der er brystbetændelse?

Brystbetændelse kommer typisk fra det ene øjeblik til det andet. Symptomerne er:

  • Rødme, varme og hævelse af brystet
  • Brystet kan blive hårdt, og det kan gøre ondt
  • Høj feber over 38,5°C og utilpashed i kroppen. Det kan føles som influenza med kvalme, træthed, ømhed i kroppen og kulderystelser, hvis temperaturen stiger hurtigt
  • Betændelsen kan være med eller uden bakterier, og symptomerne er næsten ens. Forskellen er, at brystbetændelse med bakterier kan være lidt sværere at slippe af med.

Det vigtigste, I kan gøre, er at få mælken til at løbe ud ved at amme.

Læg barnet til ofte og lad det sutte, så længe det vil

Sørg for at lægge jeres barn til brystet, hver gang det viser tegn til, at det gerne vil, og lad det sutte, så længe det vil. I langt de fleste tilfælde vil din feber og smerte forsvinde i løbet af nogle timer, når mælken begynder at løbe, hvis det er en brystbetændelse uden bakterier.

Søg hjælp efter 12-24 timer, hvis det ikke bliver bedre

Hvis dine symptomer ikke er blevet bedre indenfor 12-24 timer, hvor I sørger for at lægge barnet ofte til brystet, er det mere sandsynligt, at det er en brystbetændelse med bakterier. Så skal I ringe til jeres sundhedsplejerske eller egen læge. Hvis det er aften, nat eller weekend, kan I kontakte vagtlægen – eller jeres fødested hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Tag en pause fra sutten

Måske falder jeres barn i søvn, når det får en sut, selvom det egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Når der er brystbetændelse, er det ikke godt med lange pauser uden amning, fordi mælken hober sig op, og det kan forværre brystbetændelsen. Hold derfor en pause fra sutten, og læg barnet til brystet i stedet.

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Jeres barn får mest mælk ud af brystet, hvis det har ordentligt fat, og sutteteknikken er god. Hvis I kan se, at jeres barn ikke har godt fat om brystet, kan I tage det fra igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge barnet til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Når jeres baby skal have godt fat om brystet, er det vigtigste:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at barnet har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når baby får godt fat og har en god sutteteknik.

Malk lidt ud med hånden

Hvis jeres baby har svært ved at få ordentligt fat om det ramte bryst, fordi det er spændt, kan det være en hjælp at malke lidt ud med hånden først. Så bliver brystet blødere, og baby kan nemmere få fat.

Vend barnet, så det tømmer forskellige områder af brystet

Når I skifter ammestilling, vil jeres baby få fat i mælken fra forskellige steder i brystet. Der, hvor barnets hage peger hen, får det fat i mest mælk. Derfor kan det være en god idé at lægge barnet i en stilling, hvor hagen peger mod områder i dit bryst, der er meget knudrede eller røde. Når du ammer barnet i forskellige stillinger, får det tømt flere områder af brystet, så mælken ikke hober sig op.

Ammestillinger

Læg kølige omslag på brystet imellem amninger

Hvis I lægger kølige omslag på brystet i 10-20 minutter imellem amningerne, kan det være med til at lindre smerten og dæmpe hævelsen, så mælken kan løbe mere frit. Brug for eksempel en våd stofble, som I har puttet i en pose og lagt i køleskabet.

Brug varme omslag lige inden en amning

Nogle oplever, at mælken løber bedre, hvis brystet varmes, lige inden barnet lægges til. Læg for eksempel et varmt omslag på brystet eller brus med varmt vand. Prøv jer frem og se, hvad der virker for jer.

Få hvile, varme og væske – og sørg for at slappe af

Pas også godt på jer selv. Det kan være, at du som ammende skal støttes til at tage en lur og få slappet af – eller måske skal du have mere væske.

Smertestillende medicin kan mindske smerter og hævelse

Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) og Ibuprofen kan afhjælpe smerter og dæmpe hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.

Fortsæt med at amme, selvom lægen har ordineret antibiotika

Har lægen vurderet, at det er nødvendigt med antibiotika, så er det stadig vigtigt at fortsætte amningen. Jeres barn kan sagtens få mælken, selvom der er brystbetændelse, og den ammende får antibiotika. Nogle børn får hyppigere og tyndere afføring af medicinen, men det er kun meget lidt medicin, der gives videre i mælken, så barnet kan godt tåle det.

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigt, så mælken ikke hober sig op. Så vil symptomerne ofte gå væk i løbet af nogle timer
  • Ring til jeres sundhedsplejerske eller læge, hvis symptomerne ikke er bedre i løbet af 12-24 timer
  • Pas på dig selv og få godt med hvile og væske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Smertefuldt område i brystet

Hvis dele af brystet gør ondt og føles spændt, er det typisk fordi, mælkegangene er blevet klemt eller helt lukket af, så mælken hober sig op. Løsningen er at få mælken til at flyde frit igen.

Gem

Hvad kan vi gøre, hvis det gør ondt i dele af brystet?

Swipe her for at se forslag til, hvordan I kan lindre smerter ved snævre mælkegange. Hvis smerterne ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske. Er jeres barn yngre end en uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvorfor får jeg snævre og aflukkede mælkegange?

Når mælkegangene bliver snævre og aflukkede, er det fordi, der ophober sig væske i vævet rundt om mælkegangene. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor væskeophobningen sker. Hvis du har snævre eller aflukkede mælkegange, vil du opleve, at:

  • Der er et eller flere ømme, hævede og evt. varme områder i brystet
  • Der kan være flere små knuder i brystet
  • Du kan få en lille smule feber op til 38,5°C, men ellers ingen utilpashed.

For at komme af med spændingen og smerten, gælder det om at hjælpe mælken til at flyde frit igen, og det kan I gøre på flere forskellige måder.

Tilbyd brystet så ofte og så længe, som barnet gerne vil

Når jeres baby bliver ammet hyppigt, fjernes der mælk fra brystet med jævne mellemrum, og det vil som regel afhjælpe problemet. Hvis barnet omvendt ikke kommer så ofte til brystet, kan det gøre problemet værre. Hold også øje med, at jeres barn har godt fat om brystet, så det sutter effektivt.

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Hvis barnets ikke får godt fat om brystet, kan problemet med ophobet mælk blive værre. Er det tilfældet, kan I tage barnet fra brystet igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge barnet til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Det vigtigste er:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at barnet har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat og har en god sutteteknik

 

Prøv en anden ammestilling

Den del af brystet, som ligger ud for barnets hage, bliver tømt mest effektivt. Brug derfor gerne en ammestilling, hvor barnets hage peger mod det ømme område. Når jeres barn bliver ammet i forskellige stillinger, får det tømt flere dele af brystet, så mælken ikke hober sig op og giver smerter. Se i videoerne herunder, hvordan I lægger barnet til i forskellige ammestillinger.

 

Hvis der stadig er smertefulde områder i brystet

Hvis der stadig er problemer med smertende, spændte dele af brystet, efter I har prøvet at amme hyppigt og finde en god ammestilling, så barnet får ordentligt fat, kan I også prøve et af disse råd:







Søg hjælp, hvis problemet fortsætter

Hvis smerterne i dele af brystet ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske eller fødestedet, hvis jeres baby er yngre end 1 uge.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigt og tjek, at sutteteknikken er god. Så flyder mælken bedre, og smerterne bliver mindre
  • Brug de forskellige råd ovenfor til at mindske hævelsen og smerterne
  • Søg hjælp hos jeres sundhedsplejerske, hvis problemet ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer (eller hos fødestedet, hvis jeres baby er yngre end 1 uge).

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Brystspænding

Det er helt normalt, at du kan opleve at få hårde og spændte bryster i starten af ammeperioden, men det kan også ske senere. Ved begge typer af brystspænding er det bedste, du kan gøre, at amme hyppigt.

Gem

Hvad kan vi gøre ved fysiologisk brystspænding?

Hvis du får ømme og spændte bryster 2-4 dage efter fødslen, er der typisk tale om fysiologisk brystspænding. Swipe her for at se forslag til at lindre smerten. Eller scroll længere ned for at læse om den anden type brystspænding (mælkebrystspænding).

Hvordan ved vi, om der er fysiologisk brystspænding?

Fysiologisk brystspænding kommer typisk 2-4 dage efter fødslen, hvor der løber mere blod og væske til brystet, fordi det forbereder sig til at danne mælk. Det er helt naturligt, men kan gøre meget ondt i brystet, som også kan blive så spændt, at jeres baby kan have svært ved at få fat om brystvorten. Brystkirtlen strækker sig op i armhulen, og mange kan mærke spændingen helt op under armen. Du kan også få en smule feber op til 38,5°C. I løbet af en uges tid forsvinder den fysiologiske brystspænding af sig selv igen. Indtil da er der ting, I kan gøre, for at lindre smerten.

Hvis du malker ud, forstyrrer det mælkeproduktionen

Det hjælper ikke at malke ud i denne situation. Ved fysiologisk brystspænding er det nemlig ikke selve mælken, der får brystet til at spænde, men al væsken og blodet, der samler sig i brystet. Tværtimod kan udmalkning få brystet til at danne mere mælk og blive endnu mere spændt.

Læg barnet ofte til brystet

Det bedste, I kan gøre ved fysiologisk brystspænding, er at lægge barnet ofte til brystet. Det mindsker nemlig spændingen, når barnet fjerner mælk fra brystet, men i modsætning til at malke ud, forstyrrer det ikke mælkeproduktionen.

Tryk fast ind på det brune område omkring brystvorten

Nogle gange kan et fast tryk ind mod brystkassen – også kaldet tulipangrebet – hjælpe med at få væsken i brystet ledt væk fra brystvorten. Placer fingrene på det brune område (areola) helt tæt ind mod brystvorten. Tryk i mindst 1 minut, hvorefter fingrene flyttes til et nyt sted på det brune område. Hold trykket igen. Forsæt med at flytte fingrene, til brystet omkring brystvorten ikke er så spændt mere.

Læg kølige omslag på brystet imellem amningerne

Hvis I lægger kølige omslag på brystet i 10-20 minutter imellem amningerne, kan det være med til at lindre smerten og dæmpe hævelsen, så mælken kan løbe mere frit. Brug for eksempel en våd stofble, som I har puttet i en pose og lagt i køleskabet.

Læg varme omslag på brystet lige inden en amning

Nogle oplever, at mælken løber bedre, hvis brystet varmes, lige inden barnet lægges til. Læg for eksempel et varmt omslag på brystet eller brus med varmt vand. Prøv jer frem og se, hvad der virker for jer.

Smertestillende medicin kan mindske smerter og hævelse

Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) og Ibuprofen kan afhjælpe smerter og dæmpe hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.

Sørg for at have en god BH, der ikke strammer

Hvis du bruger amme-BH, så sørg for, at den er god, støttende BH og ikke er for stram. Er BH’en for stram, kan den hindre at mælken i at løbe frit.

 

Pas på dig selv og få godt med hvile og væske

Det kan være, at du som ammende skal støttes til at tage en lur og få slappet af – eller måske skal du have mere væske.

 

Hvad kan vi gøre ved mælkebrystspænding?

Mælkebrystspænding kan komme kort tid efter fødslen, når mælken løber til, eller senere i ammeperioden, hvis mælken hober sig op i brystet. Swipe for at se, hvordan I kan lindre smerter ved mælkebrystspænding.

Hvordan ved vi, om der er mælkebrystspænding?

Det er normalt, at mælkebrystspænding kan komme, når mælken løber til 2-4 dage efter fødslen, fordi der ofte er meget mælk til at starte med. Der kan gå op til et par uger, før mængden af mælk justerer sig ned til barnets behov. Men mælkebrystspænding kan også sagtens komme senere i ammeforløbet, hvis mælken hober sig op i brystet. Det kan være, når barnet pludselig begynder at sove i længere tid, end det plejer, eller hvis du er væk fra barnet og derfor ikke kan amme så tit som normalt. Nogle symptomer på mælkebrystspænding er:

  • Mælkebrystspænding starter sjældent pludseligt, men kommer lidt efter lidt
  • Det viser sig ved, at brystet bliver hårdt, hævet og varmt, og der kan komme smerter i hele brystet
  • Der kan også komme rødme i huden, og måske kan I mærke knuder
  • Du kan få lidt feber op til 38,5°C, men der er ingen utilpashed andre steder i kroppen.

Læg barnet til brystet, så ofte og længe, som det beder om

Det vigtigste, I kan gøre ved mælkebrystspænding, er at få mælken til at løbe ud ved at amme. Bliv derfor ved med at lægge jeres barn til, når det viser tegn på, at det vil til brystet, og lad det sutte, så længe det vil. Mængden af mælk reguleres efter, hvor meget mælk barnet tager fra brystet. Lidt efter lidt vil mælken tilpasse sig det, jeres barn har brug for.

Tag en pause fra sutten

Bruger jeres barn sut, falder det måske i søvn, når det får sutten, selvom det egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Når mælken hober sig op i brystet, fordi barnet falder i søvn, kan det udvikle sig til brystbetændelse. Prøv derfor at tage en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Jeres barn får mest mælk ud af brystet, når det har ordentligt fat, og sutteteknikken er god. Hvis I kan se, at barnet ikke har godt fat om brystet, kan I tage det fra igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge baby til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Det vigtigste er:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at jeres barn har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben, og læberne – især underlæben – er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat og har en god sutteteknik.

 

Prøv at flytte baby lidt ved brystet

Når I lægger baby til rette i ammestillingen, er det vigtigt, at barnet ikke ‘hænger’ i brystet – altså skal strække sig for at nå brystvorten. Sørg for, at barnet ligger helt tæt ind til dig, mave mod mave. Det kan jeres baby allerbedst i den tilbagelænede ammestilling. Nogle gange drejer det sig kun om få centimeter, barnet skal flyttes, for at amningen pludselig føles helt anderledes behageligt. Andre gange kan det være en ide at skifte til en anden ammestilling. Prøv jer frem og mærk efter, hvornår det er mest behageligt.

Malk lidt ud med hånden

Hvis jeres baby ikke kan få fat på det spændte bryst, kan det hjælpe at malke lidt ud med hånden, så brystet bliver blødere. Vær opmærksom på ikke at malke for meget mælk ud, da brystet så begynder at danne mere mælk, og det kan gøre brystspændingen værre og øge risikoen for at få brystbetændelse.

Prøv at amme i forskellige stillinger

Når I skifter ammestilling, vil jeres baby få fat i mælken fra forskellige steder i brystet. Der, hvor barnets hage peger hen, vil det tømme brystet mest for mælk. Det kan derfor være godt at lægge barnet i en stilling, hvor barnets hage peger mod områder i brystet, der er meget knudrede eller røde. Når barnet ligger i forskellige stillinger, får det tømt flere områder i brystet, så mælken ikke hober sig op.

 

Hvis det kniber med at få bugt med mælkebrystspændingen

Hvis der stadig er problemer med spændte, ømme bryster, efter I har prøvet at amme hyppigt og tjekket, at barnet får ordentligt fat om brystet, kan I også prøve et af disse råd:



 



Spørg gerne jeres sundhedsplejerske til råds

I kan også bruge jeres sundhedsplejerske til at få gode råd i forbindelse med mælkebrystspænding.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Læg barnet ofte til brystet og tjek, at sutteteknikken er god. Så flyder mælken bedre, og smerterne bliver mindre
  • Vær opmærksom på, at der findes to typer af brystspænding, og at det er lidt forskellige råd, der gælder
  • Brug gerne jeres sundhedsplejerske, hvis I har brug for endnu mere vejledning til at håndtere brystspændingen.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Smerter og sår på brystvorterne

Hvis baby ikke har ordentligt fat, kan det gå hårdt ud over brystvorterne, og amningen kan blive smertefuld. Mange gange kan problemet løses med en bedre ammestilling.

Gem

Hvad kan vi gøre ved smerter i brystvorten?

Swipe for at få en række forslag til, hvordan I kan løse problemet med smerter, sår og revner i brystvorten. Scroll længere ned for at se forslag til at lindre smerten, indtil problemet er løst. Får I ikke løst jeres problem, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske. Hvis jeres barn er yngre end en uge, kan I også kontakte jeres fødested.

En god ammestilling er afgørende

At amme i en god stilling har stor betydning for, at amningen fungerer, og at du ikke får ondt i brystvorterne. Der findes ikke en rigtig eller forkert ammestilling. Det vigtigste er, at ammestillingen er behagelig for dig og baby, og at barnet kan få godt fat om brystet. Nogle børn får godt fat om brystet helt af sig selv. For andre kræver det lidt øvelse. Når I skal finde en god ammestilling, gælder det om at prøve jer frem og mærke, hvad der virker bedst for jer.

Læs mere om ammestillinger

 

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Hvis I kan se, at jeres barn ikke har godt fat om brystet, kan I tage det fra igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge barnet til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn.

Det vigtigste er:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at jeres barn har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben, og læberne – især underlæben – er krænget udad.
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat og har en god sutteteknik.

 

Flyt baby en smule ved brystet

Hvis du stadig har smerter i brystvorterne, selvom det ser ud som om, barnet har godt fat, kan I prøve at flytte barnet en smule eller skifte ammestilling. Når I lægger baby til rette i ammestillingen, er det vigtigt, at barnet ikke ‘hænger’ i brystet – altså skal strække sig for at nå brystvorten. Sørg for, at barnet ligger helt tæt ind til dig, mave mod mave. Det kan jeres barn allerbedst i den tilbagelænede ammestilling. Nogle gange drejer det sig kun om få centimeter, barnet skal flyttes, for at amningen pludselig føles helt anderledes behageligt. Andre gange kan det være en ide at skifte til en anden ammestilling. Prøv jer frem og mærk efter, hvornår det er mest behageligt.

 

Prøv at skifte ammestilling

Hvis det fortsat gør ondt, selvom I prøver at flytte på barnet, kan I forsøge jer med en ny stilling. I starter med at tage barnet fra brystet ved at stikke en finger ind i barnets mundvig, så det slipper. Så kan I starte forfra med en anden stilling. Se i linket nedenfor, hvordan I lægger barnet til i forskellige stillinger, og hvordan I finder en ammestilling, der virker godt for jer.

Læs mere om ammestillinger

 

Hav barnet hud mod hud

Når jeres lille barn ligger hud mod hud hos jer i den første tid, bliver de medfødte reflekser aktiveret, og barnet bliver hurtigere parat til at tage godt fat om brystet. Hvis jeres barn har svært ved at få godt fat, er det ekstra vigtigt, at det ligger meget hud mod hud hos dig, som ammer. Også mellem amningerne.

 

Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet, eller der er smerter i brystvorterne. Det vil sige, at I på en måde lader som om, barnet er helt nyfødt, og gentager den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Læg barnet på din mave, hud mod hud
  • Læg dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan godt tage lidt tid, så vær tålmodige.

Har jeres barn stramt tungebånd?

Hvis I bliver ved med at have udfordringer med smerter og sår på brystvorterne, kan det være værd at få tjekket, om jeres baby har et stramt tungebånd. Typiske tegn på, at der problemer med stramt tungebånd, kan være at:

  • Du har langvarige smerter og ofte også sår på brystvorterne
  • Barnet har dårlig sutteteknik
  • Barnet får for lidt mælk, ligger meget længe ved brystet og kan være uroligt under amningen
  • Barnet tager for lidt på
  • Mælkeproduktionen bliver lav, fordi barnet ikke tømmer brystet helt
  • Du kan få brystbetændelse pga. manglende tømning af brystet.

Ræk ud til jeres sundhedsplejerske, hvis I har mistanke om, at jeres barn har stramt tungebånd, og det giver udfordringer med amningen.

Søg hjælp, hvis smerterne bliver ved

Det er vigtigt, at I får løst problemet med smerter i brystvorterne. Hvis smerterne fortsætter, efter I har prøvet jer frem med forskellige løsninger, så kontakt jeres fødested eller sundhedsplejerske.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Gode råd til at lindre smerter i brystvorten

Problemet med smerter i brystvorterne er for det meste løst, når baby får ordentligt fat om brystet og har en god sutteteknik. Indtil det lykkes for jer, kan det være en hjælp at vide, hvordan I håndterer smerterne bedst muligt. Swipe for forslag til at lindre smerter i brystvorten.

Tilbyd brystet, så snart barnet viser tegn

Når det gør ondt i brystvorterne, kan du – forståeligt nok – få lyst til at vente med at lægge barnet til. Men det vil ofte få barnet til at sutte kraftigere, når det så får lov at komme til brystet, og derfor gøre mere ondt. Desuden kan det være sværere for jeres baby at få godt fat om et bryst, der er meget fyldt med mælk. Derfor er det bedre at lægge barnet til ofte, og så snart det giver de første tegn til, at det er sultent. Se i videoen herunder, hvordan barnet viser tegn til, at det gerne vil til brystet.

 

Få mælken til at løbe, inden barnet lægges til – og tilbyd det mindst ømme bryst først

Jeres baby vil sutte kraftigt, indtil nedløbsrefleksen går i gang, og mælken løber. Har du ondt i brystvorten, så prøv derfor at vente med at lægge barnet til brystet, til mælken løber. I får bedst mælken til at løbe ved at massere brystet og håndudmalke lidt mælk. Barnet sutter desuden mest kraftigt i starten af et måltid. I kan derfor skåne brystvorterne ved at lægge barnet til det mindst ømme bryst først.

Malk ud og giv mælken med kop eller ske

Hvis det gør for ondt i brystvorterne til at amme, og der eventuelt er kommet sår og revner, kan det være en idé at holde en dags pause fra at amme. I stedet kan du malke ud og give barnet mælken af kop eller ske. Det er mest skånsomt for brystvorterne, hvis du malker ud med hånden. Se i videoen herunder, hvordan I kan give jeres barn mælk af kop.

 

Hvad gør vi, hvis der er sår og revner på brystvorterne?

Hvis der er kommet sår og revner, og amningen er meget smertefuld, overvejer I måske at bruge suttebrik, give en flaske for at springe et måltid over eller give en sut for at trække tiden mellem amningerne. Men det løser desværre ikke problemet på længere sigt. Den bedste løsning er, at I prøver at skifte ammestilling og lægge barnet rigtigt til, så det kan sutte godt ved brystet. Når jeres baby får godt fat, vil smerterne oftest blive mindre i løbet af en til to dage, og sårene vil hele i løbet af en uges tid.

Sådan kan I behandle sår og revner på brystvorterne

Desværre findes der ingen cremer eller andet, som med sikkerhed kan få sår på brystvorterne til at hele hurtigere. I stedet er det bedste, man kan gøre, at lade lidt modermælk lufttørre på brystvorten efter amning. Det er også en god idé at vaske brystet forsigtigt en gang om dagen med lunkent vand. Der vil nemlig altid være en lille risiko for infektion, når der er sår og revner. Sørg også for at have en god håndhygiejne og undgå at røre direkte på brystvorterne.

Hvis du alligevel overvejer at smøre dine brystvorter med en creme, er det bedst at vælge en lanolincreme, hvis du kan tåle lanolin. Nogle ammende oplever at lanolincreme er lindrende på ømme eller sårede brystvorter.

Har du dybe sår, eller sår som ikke heler, kan du kontakte din sundhedsplejerske for at få råd om andre behandlingsmuligheder.

Søg hjælp, hvis smerterne bliver ved

Hvis der bliver ved med at være smerter i brystvorterne, efter I har prøvet jer frem med forskellige løsninger, så kontakt jeres sundhedsplejerske eller fødestedet, hvis barnet er yngre end 1 uge. Det er vigtigt, at I får løst problemet, så det ikke gør ondt på dig at amme.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Forsøg at finde en bedre ammestilling, hvor baby kan få ordentligt fat om brystet. Så vil smerter i brystvorten for det meste gå væk
  • Brug rådene ovenfor til at lindre smerten, indtil det lykkes at finde en stilling, hvor barnet kan sutte godt
  • Søg hjælp hos jeres sundhedsplejerske, hvis problemet fortsætter. Hvis jeres barn er yngre end en uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Hvis det gør ondt at amme

Mange oplever smerter, når de ammer, og særligt i starten. Det er vigtigt, at I forsøger at finde årsagen til smerterne og får løst problemet, så det ikke længere gør ondt.

Gem

Ved du allerede, hvad dine smerter skyldes?

Så find forslag til her, hvad I kan gøre i jeres konkrete situation. Ellers scroll længere ned på siden for at få hjælp til at finde årsagen til smerterne.

Find ud af, hvad smerterne skyldes, og hvad I kan gøre

Swipe for at se bud på, hvorfor du har smerter ved amning, og hvad I kan gøre ved problemet. Hvis I ikke finder en løsning, så kontakt jeres sundhedsplejerske. Er jeres barn yngre end 1 uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvor i brystet sidder smerten?

Smerter er ikke bare smerter. Det er lidt forskelligt, hvad der skal til, afhængigt af hvilken slags smerte, du oplever ved amning. Gør det for eksempel ondt i brystvorten, fordi jeres barn ikke har ordentligt fat om brystet? Eller er det hele brystet, der gør ondt, fordi det er spændt og hårdt? Find hjælp her til de mest almindelige typer af smerter ved amning.

Jeg har ondt i brystvorten, og der er evt. sår og revner

Lige efter fødslen er det naturligt at have ømme brystvorter, når barnet sutter. Men har du smerter i brystvorterne, kan det ofte være tegn på, at ammestillingen ikke fungerer, og at barnet ikke har godt fat om brystet. Smerterne kan være særligt slemme, hvis du har fået sår og revner på brystvorterne. Det vigtigste, I kan gøre, er at finde en god ammestilling, hvor barnet kan få ordentligt fat om brystet. Få hjælp i linket herunder og se, hvad I kan gøre ved smerter i brystvorterne.

Læs mere om smerter, sår og revner på brystvorterne

Jeg har ondt i dele af brystet

Hvis du har smertefulde områder i brystet, skyldes det ofte problemer med snævre eller aflukkede mælkegange. Det sker, fordi der ophober sig væske i vævet rundt om mælkegangene, som derfor bliver klemt. Det betyder, at mælken ikke flyder frit, men i stedet hober sig op i brystet. Symptomerne på snævre og aflukkede mælkegange er, at:

  • Brystet kan blive varmt, spændt og hævet
  • I kan evt. mærke knuder og se rødme
  • I kan opleve, at der kommer små klumper i mælken, som ikke har nogen betydning
  • Du kan få lidt feber, op til 38,5°, men ofte giver tilstanden ikke anden utilpashed.

Det vigtigste, I kan gøre, er at få mælken til at løbe fra brystet, så trykket lettes i de snævre mælkegange. Kontakt sundhedsplejersken eller fødestedets hotline, hvis smerterne ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer. Få hjælp i linket nedenfor, og se hvad I kan gøre ved snævre eller aflukkede mælkegange.

Læs mere om snævre eller aflukkede mælkegange

Jeg har ondt i hele brystet

Hvis du har ondt i hele brystet, skyldes det ofte problemer med brystspænding eller brystbetændelse. De findes i forskellige varianter, og de skal behandles forskelligt:

  • Fysiologisk brystspænding: Er meget almindelig i de første dage efter fødslen. Den kommer typisk, når brystet begynder at danne mere mælk omkring 2-4 dage efter fødslen
  • Mælkebrystspænding: Kommer først senere, efter mælken er løbet til, og skyldes, at brystet er fyldt med mælk
  • Brystbetændelse: Kan komme på alle tidspunkter i ammeforløbet og kommer oftest fra det ene øjeblik til det andet. Brystbetændelse kan give høj feber over 38,5 og utilpashed i kroppen, ligesom influenza.

Læs mere om symptomer, og hvad I kan gøre i linket herunder, hvis I har mistanke om enten brystspænding eller brystbetændelse.

Læs mere om brystspænding

Læs mere om brystbetændelse

Jeg har en stærk brændende/sviende smerte, som stråler fra brystvorten ind i brystet

Har du smerter, som stråler fra brystvorten ind i brystet, kan det være tegn på svamp. Andre symptomer på svamp i brystet er, at:

  • Smerterne kan føles brændende eller svidende
  • Smerterne typisk vil være der, både når barnet sutter ved brystet, og mellem amningerne
  • Barnet kan også have tegn på svampeinfektion. Der kan blandt andet være hvide belægninger på tungen og indvendigt på læberne og kinderne.

Få hjælp i linket nedenfor, og se hvad I kan gøre, hvis I har mistanke om en svampeinfektion på brystvorten.

Læs mere om svamp på brystvorterne

Godt at gøre

  • Mærk efter, om du føler ømhed eller smerte. Ømme brystvorter er normalt i starten af amningen og går over igen
  • Tag det alvorligt, hvis du mærker smerter ved amning. Det skal ikke gøre ondt at amme
  • Find årsagen til, at det gør ondt, så I bedre kan lindre smerten
  • Søg hjælp hos sundhedsplejersken, hvis I ikke selv kan løse problemet. Er jeres barn yngre end en uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer

Hvis amningen ikke fungerer

At opleve problemer med amning er mere normalt, end man skulle tro. I nogle tilfælde kan problemerne vokse sig så store, at det bliver enden på amningen. Men mange gange findes der heldigvis en løsning.

Gem

Hvad gør vi, når amningen ikke fungerer?

Swipe og få svar på, hvad der er de mest almindelige problemer med amning, hvad kan I selv gøre, og hvor kan I hente hjælp og vejledning.

Amning er sjældent helt uden udfordringer

Rigtig mange oplever større eller mindre problemer med amningen undervejs, men selvom det er så normalt, kan det stadig være svært at stå midt i en ammekrise. Brug hinanden til at lufte jeres tanker om situationen, hvis der opstår problemer, tvivl og bekymringer. Hvad du ikke selv er opmærksom på, ser din partner eller en anden af dine nærmeste måske. Jo flere udfordringer I klarer i fællesskab, jo mere kommer I til at stole på, at I rent faktisk kan. Hvis I ikke selv kan løse problemet, så ræk altid ud efter professionel hjælp. Og gør det hellere før end senere, så amningen ikke når at gå helt i hårdknude. Inden for den første uge efter fødslen kan I kontakte jeres fødested. Derefter tager jeres sundhedsplejerske over.

Hvad er de mest almindelige ammeproblemer?

De to mest almindelige problemer, når man ammer, er:

  • Smerter i forbindelse med amning
  • Oplevelsen af at have for lidt mælk.

Begge problemer kan virke uoverkommelige, når I står i dem, men I skal vide, at I ikke er alene. Mange forældre før jer har haft samme problemer, og de fleste gange er det muligt at få amningen tilbage på sporet igen.

Læs mere om babys tegn på at få nok mælk

Læs mere om smerter ved amning

Hvad kan vi starte med at gøre, hvis der er problemer?

Så snart der opstår problemer med amningen, kan I med fordel gå i gang med at afprøve de 4 hovedbudskaber om amning, som nogle gange kan være nok til at løse jeres problem:

  • Lig mere hud mod hud med barnet. Det er godt for mælkeproduktionen
  • Prøv en anden ammestilling. Det kan hjælpe på barnets sutteteknik og eventuelle smerter ved amning
  • Prøv at amme hyppigere. Så er I med til at sikre, at barnet får den mælk, det har behov for
  • Hjælp hinanden mere eller på en anden måde. Følelsen af at stå alene med ammeproblemer kan gøre det svært at se en vej ud af problemet.

 

Hvor kan vi ellers få hjælp, hvis vi har brug for det?

Under indlæggelsen efter fødslen kan I bruge personalet på føde- og barselsgangen, når I har spørgsmål til eller udfordringer med amningen. I den første uge efter fødslen har I også mulighed for at ringe til jeres fødested, s0m har telefonen åben hele døgnet. Derudover kan I altid kontakte jeres sundhedsplejerske.

Udover fødestedet og sundhedsplejersken er der to andre muligheder: Hos Forældre & fødsel og Ammenet besvarer frivillige jeres spørgsmål. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Få telefonisk rådgivning hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Hvor længe skal vi kæmpe for amningen?

For mange tager det 4-6 uger at få amningen til at fungere, og nogle gange endnu længere. Og selv når amningen fungerer, kan der opstå problemer senere i ammeforløbet. Hvor længe I skal blive ved med at forsøge at få amningen til at fungere, afhænger af jer selv og jeres situation. Hvor meget betyder det for jer, at barnet bliver ammet? Kæmper I med andre ting i jeres liv? Synes I, at amningen går ud over forholdet til jeres nyfødte barn eller til hinanden? Det er kun jer selv, der kan svare på de spørgsmål. At holde op med at amme kan være en svær beslutning, selvom I synes, prisen er blevet for høj. Brug jeres sundhedsplejerske til at tale situationen igennem og opveje fordele og ulemper. Sundhedsplejersken vil altid støtte jer i den beslutning, der er mest rigtig for jer.

Hvad hvis jeg ikke har lyst til at amme?

Måske har du slet ikke lyst til at amme. Og måske synes I, at det går for meget ud over familielivet at fortsætte amningen. Så kan det være det mest rigtige for jer at stoppe amningen. Brug sundhedsplejersken, hvis I ønsker at stoppe amningen, så I får hjælp til at gøre det på en god måde. Der kan nemlig være risiko for brystbetændelse, hvis der er meget mælk i brystet. Sundhedsplejersken kan også drøfte med jer, hvad I skal være opmærksomme på, når I giver jeres barn flaske.

Hvad skal vi vide, før vi går over til flaske?

Hvis I overvejer at gå over til flaske, er det en god idé på forhånd at sætte jer ind i, hvor tit barnet skal have flaske, hvor meget mælk det skal have, og hvordan man rengør flasker. Amning er ofte en enklere løsning, når den fungerer, fordi maden altid er med. Brug gerne jeres sundhedsplejerske til at tale jeres beslutning igennem. På den måde er I sikre på at træffe et informeret valg.

Godt at gøre

  • Tal sammen, når der opstår problemer med amningen, og vær fælles om at løse dem
  • Gør brug af de 4 hovedbudskaber om amning
  • Søg professionel hjælp i god tid, hvis I ikke selv kan løse problemet. Den første uge efter fødslen kan I kontakte fødestedet, derefter sundhedsplejersken.

De 4 hovedbudskaber om amning

  • Lig hud mod hud med barnet. Det hjælper barnet til at sutte bedre og oftere
  • Find en ammestilling, der virker godt for jer. En god ammestilling er nødvendig for, at amningen fungerer
  • Læg barnet til brystet, hver gang det beder om det
  • Vær fælles om at få amningen til at fungere. Så har I bedre chancer for at lykkes.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer

Forberedelse til amning

Når I på forhånd kender lidt til, hvordan amning fungerer, har I bedre chancer for at komme godt fra start og klare udfordringer undervejs i amningen.

Gem

Hvordan forbereder vi os til amningen?

Swipe og få ideer til, hvordan I kan forberede jer, hvilken indsats det kræver at amme, og hvilke udbredte misforståelser, der findes om amning.

Er det nødvendigt at forberede sig til amning?

Det kan føles mærkeligt at have fokus på amning, når I endnu ikke har set jeres barn. Måske er det fødslen, der fylder mest i tankerne lige nu. Men faktisk fortryder mange forældre, når de sidder med deres baby i armene, at de ikke har brugt lidt tid i graviditeten på at sætte sig ind i amning. Tiden efter fødslen får sjældent den opmærksomhed, som den burde. Og man ved, at de, der har forberedt sig, har bedre chance for at fortsætte amningen så længe, som de ønsker.

 

Kroppens forberedelse til amning i graviditeten
Kroppens forberedelse til amning i graviditeten
Podcast

Kan alle amme?

Næsten alle kvinder kan amme. Tro derfor ikke på myter om, at kvinder i nogle familier har dårlig eller for lidt mælk. Modermælk indeholder altid den næring, barnet har behov for. Og problemer med for lidt mælk kan langt hen ad vejen løses ved, at man ammer hyppigere, så der dannes mælk nok. Er I alligevel bekymrede for, at amning kan blive svært for jer, så kontakt jeres jordemoder eller sundhedsplejerske.

Kommer amning af sig selv?

Amning kommer sjældent helt af sig selv, men er noget, der skal læres. Som ammende lærer du hen ad vejen, hvordan du bedst lægger barnet til brystet, hvilke ammestillinger der fungerer for jer, hvornår barnet er mæt og meget andet. Jeres barn skal også bruge tid på at lære at sutte rigtigt. Og far/partner skal finde en måde at støtte mor og barn bedst muligt. For nogle lykkes det alt sammen hurtigt og smertefrit, men forbered jer på, at det sagtens kan tage op til en måned, før I føler, at I har styr på amningen.

 

 

Kroppens forberedelse til amning i graviditeten
Kroppens forberedelse til amning i graviditeten
Podcast

Hvordan foregår den første amning?

Nogle babyer får hurtigt godt fat om brystet og sutter fint fra allerførste amning. Andre babyer skal bruge noget tid på at blive klar til at sutte efter fødslen. Vær tålmodige og læg mærke til, hvordan jeres barn, helt på egen hånd, kan lede efter og få fat om brystvorten. Når I lader barnet selv finde vej, er der større chance for, at det får godt fat fra starten. Jeres jordemoder hjælper jer med at se, om barnet sutter godt, og hvilke ammestillinger der fungerer for jer.

De 4 hovedbudskaber er nøglen til en god amning

Dansk forskning viser, at når I har fokus på at:

  • Hjælpe hinanden
  • Ligge hud mod hud med jeres baby
  • Finde en god ammestilling
  • Amme hyppigt

… så er der bedre chance for, at jeres barn bliver ammet, så længe som I ønsker det, og får den mælk, det har brug for. Derfor er det en god idé at koncentrere jer om disse 4 budskaber i starten, når I skal have amningen til at fungere.

 

Hvordan kan I hjælpe hinanden?

Man ved, at børn bliver ammet i længere tid, når far/partner støtter op om amningen og synes, at den er vigtig. Et fælles ansvar er ofte lettere at bære, end hvis den ene forælder er alene om hele ansvaret. Det gælder især, hvis der opstår problemer med amningen. Derfor også en god ide at forberede jer på amningen sammen. Tal eksempelvis sammen om jeres ønsker og forventninger til amningen og dyst om jeres amme-viden i quizzen.

 

Prøv quizzen: Amning er en fælles opgave

 

Hvem kan hjælpe os, når vi har spørgsmål om amning i graviditeten?

Måske har I allerede brug for, her i graviditeten, at tale med nogen om jeres overvejelser, ønsker eller bekymringer om amning. Både jeres jordemoder på hospitalet og jeres sundhedsplejerske i kommunen er uddannet til at kunne vejlede jer om amning og alternativer til amning. I kan tale med jeres jordemoder til konsultationerne, og nogle kommuner tilbyder desuden graviditetsbesøg af sundhedsplejersken. Her er der god tid til at snakke jeres overvejelser igennem.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Tidligere dårlige erfaringer med amning

Hvis I tidligere har haft dårlige erfaringer med amning, er det en særlig god ide at snakke dem igennem med jeres jordemoder eller sundhedsplejerske inden fødslen. Dårlige erfaringer kan sætte sig i kroppen, så du frygter at skulle i gang med at amme igen. Ved at snakke oplevelserne igennem, kan I måske få en forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde. I kan også lægge en plan for, hvad I kan gøre, så problemerne med amning ikke gentager sig.

Hvordan kan vi ellers forberede os på amning?

Det er en god idé at læse om amning allerede i graviditeten, hvor I har tid, inden barnet kommer. Udover at læse, se video og høre podcasts på officielle hjemmesider, som I gør lige nu, findes der forskellige pjecer og bøger om amning. Snak evt. med jeres jordemoder eller sundhedsplejerske om, hvilken læsning de kan anbefale, eller brug jeres netværk. Det er også en mulighed at melde jer til forberedende kurser om amning. Nogle hospitaler tilbyder fødsels- og forældreforberedelse, der omfatter forberedelse til amning. Derudover findes der flere forskellige private kurser, både online og med fysisk fremmøde, som I kan melde jer til. Hvis I vælger et kursus, der udbydes af en certificeret ammekonsulent, IBCLC, vil I være godt hjulpet. Lær desuden af andres gode erfaringer med amning, og snak med jeres forældre, venner eller søskende om, hvordan de oplevede amning.

Læs mere om den gode start på amningen

Prøv quizzen: En god start på amningen

Godt at gøre

  • Overvej i graviditeten, hvilke ønsker I har for, hvordan jeres barn skal have mad, når det bliver født
  • Søg viden om amning og snak med venner og familie i graviditeten om jeres ønsker
  • Hvis I ønsker at amme jeres barn, er det vigtigt at støtte sig op ad venner og familie, der selv har gode erfaringer med amning
  • Tal med jeres jordemoder og sundhedsplejerske om jeres overvejelser.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer