Brystspænding

Det er helt normalt, at du kan opleve at få hårde og spændte bryster i starten af ammeperioden, men det kan også ske senere. Ved begge typer af brystspænding er det bedste, du kan gøre, at amme hyppigt.

Gem

Hvad kan vi gøre ved fysiologisk brystspænding?

Hvis du får ømme og spændte bryster 2-4 dage efter fødslen, er der typisk tale om fysiologisk brystspænding. Swipe her for at se forslag til at lindre smerten. Eller scroll længere ned for at læse om den anden type brystspænding (mælkebrystspænding).

Hvordan ved vi, om der er fysiologisk brystspænding?

Fysiologisk brystspænding kommer typisk 2-4 dage efter fødslen, hvor der løber mere blod og væske til brystet, fordi det forbereder sig til at danne mælk. Det er helt naturligt, men kan gøre meget ondt i brystet, som også kan blive så spændt, at jeres baby kan have svært ved at få fat om brystvorten. Brystkirtlen strækker sig op i armhulen, og mange kan mærke spændingen helt op under armen. Du kan også få en smule feber op til 38,5°C. I løbet af en uges tid forsvinder den fysiologiske brystspænding af sig selv igen. Indtil da er der ting, I kan gøre, for at lindre smerten.

Hvis du malker ud, forstyrrer det mælkeproduktionen

Det hjælper ikke at malke ud i denne situation. Ved fysiologisk brystspænding er det nemlig ikke selve mælken, der får brystet til at spænde, men al væsken og blodet, der samler sig i brystet. Tværtimod kan udmalkning få brystet til at danne mere mælk og blive endnu mere spændt.

Læg barnet ofte til brystet

Det bedste, I kan gøre ved fysiologisk brystspænding, er at lægge barnet ofte til brystet. Det mindsker nemlig spændingen, når barnet fjerner mælk fra brystet, men i modsætning til at malke ud, forstyrrer det ikke mælkeproduktionen.

Tryk fast ind på det brune område omkring brystvorten

Nogle gange kan et fast tryk ind mod brystkassen – også kaldet tulipangrebet – hjælpe med at få væsken i brystet ledt væk fra brystvorten. Placer fingrene på det brune område (areola) helt tæt ind mod brystvorten. Tryk i mindst 1 minut, hvorefter fingrene flyttes til et nyt sted på det brune område. Hold trykket igen. Forsæt med at flytte fingrene, til brystet omkring brystvorten ikke er så spændt mere.

Læg kølige omslag på brystet imellem amningerne

Hvis I lægger kølige omslag på brystet i 10-20 minutter imellem amningerne, kan det være med til at lindre smerten og dæmpe hævelsen, så mælken kan løbe mere frit. Brug for eksempel en våd stofble, som I har puttet i en pose og lagt i køleskabet.

Læg varme omslag på brystet lige inden en amning

Nogle oplever, at mælken løber bedre, hvis brystet varmes, lige inden barnet lægges til. Læg for eksempel et varmt omslag på brystet eller brus med varmt vand. Prøv jer frem og se, hvad der virker for jer.

Smertestillende medicin kan mindske smerter og hævelse

Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) og Ibuprofen kan afhjælpe smerter og dæmpe hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.

Sørg for at have en god BH, der ikke strammer

Hvis du bruger amme-BH, så sørg for, at den er god, støttende BH og ikke er for stram. Er BH’en for stram, kan den hindre at mælken i at løbe frit.

 

Pas på dig selv og få godt med hvile og væske

Det kan være, at du som ammende skal støttes til at tage en lur og få slappet af – eller måske skal du have mere væske.

 

Hvad kan vi gøre ved mælkebrystspænding?

Mælkebrystspænding kan komme kort tid efter fødslen, når mælken løber til, eller senere i ammeperioden, hvis mælken hober sig op i brystet. Swipe for at se, hvordan I kan lindre smerter ved mælkebrystspænding.

Hvordan ved vi, om der er mælkebrystspænding?

Det er normalt, at mælkebrystspænding kan komme, når mælken løber til 2-4 dage efter fødslen, fordi der ofte er meget mælk til at starte med. Der kan gå op til et par uger, før mængden af mælk justerer sig ned til barnets behov. Men mælkebrystspænding kan også sagtens komme senere i ammeforløbet, hvis mælken hober sig op i brystet. Det kan være, når barnet pludselig begynder at sove i længere tid, end det plejer, eller hvis du er væk fra barnet og derfor ikke kan amme så tit som normalt. Nogle symptomer på mælkebrystspænding er:

  • Mælkebrystspænding starter sjældent pludseligt, men kommer lidt efter lidt
  • Det viser sig ved, at brystet bliver hårdt, hævet og varmt, og der kan komme smerter i hele brystet
  • Der kan også komme rødme i huden, og måske kan I mærke knuder
  • Du kan få lidt feber op til 38,5°C, men der er ingen utilpashed andre steder i kroppen.

Læg barnet til brystet, så ofte og længe, som det beder om

Det vigtigste, I kan gøre ved mælkebrystspænding, er at få mælken til at løbe ud ved at amme. Bliv derfor ved med at lægge jeres barn til, når det viser tegn på, at det vil til brystet, og lad det sutte, så længe det vil. Mængden af mælk reguleres efter, hvor meget mælk barnet tager fra brystet. Lidt efter lidt vil mælken tilpasse sig det, jeres barn har brug for.

Tag en pause fra sutten

Bruger jeres barn sut, falder det måske i søvn, når det får sutten, selvom det egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Når mælken hober sig op i brystet, fordi barnet falder i søvn, kan det udvikle sig til brystbetændelse. Prøv derfor at tage en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Jeres barn får mest mælk ud af brystet, når det har ordentligt fat, og sutteteknikken er god. Hvis I kan se, at barnet ikke har godt fat om brystet, kan I tage det fra igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge baby til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Det vigtigste er:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at jeres barn har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben, og læberne – især underlæben – er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat og har en god sutteteknik.

 

Prøv at flytte baby lidt ved brystet

Når I lægger baby til rette i ammestillingen, er det vigtigt, at barnet ikke ‘hænger’ i brystet – altså skal strække sig for at nå brystvorten. Sørg for, at barnet ligger helt tæt ind til dig, mave mod mave. Det kan jeres baby allerbedst i den tilbagelænede ammestilling. Nogle gange drejer det sig kun om få centimeter, barnet skal flyttes, for at amningen pludselig føles helt anderledes behageligt. Andre gange kan det være en ide at skifte til en anden ammestilling. Prøv jer frem og mærk efter, hvornår det er mest behageligt.

Malk lidt ud med hånden

Hvis jeres baby ikke kan få fat på det spændte bryst, kan det hjælpe at malke lidt ud med hånden, så brystet bliver blødere. Vær opmærksom på ikke at malke for meget mælk ud, da brystet så begynder at danne mere mælk, og det kan gøre brystspændingen værre og øge risikoen for at få brystbetændelse.

Prøv at amme i forskellige stillinger

Når I skifter ammestilling, vil jeres baby få fat i mælken fra forskellige steder i brystet. Der, hvor barnets hage peger hen, vil det tømme brystet mest for mælk. Det kan derfor være godt at lægge barnet i en stilling, hvor barnets hage peger mod områder i brystet, der er meget knudrede eller røde. Når barnet ligger i forskellige stillinger, får det tømt flere områder i brystet, så mælken ikke hober sig op.

 

Hvis det kniber med at få bugt med mælkebrystspændingen

Hvis der stadig er problemer med spændte, ømme bryster, efter I har prøvet at amme hyppigt og tjekket, at barnet får ordentligt fat om brystet, kan I også prøve et af disse råd:



 



Spørg gerne jeres sundhedsplejerske til råds

I kan også bruge jeres sundhedsplejerske til at få gode råd i forbindelse med mælkebrystspænding.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Læg barnet ofte til brystet og tjek, at sutteteknikken er god. Så flyder mælken bedre, og smerterne bliver mindre
  • Vær opmærksom på, at der findes to typer af brystspænding, og at det er lidt forskellige råd, der gælder
  • Brug gerne jeres sundhedsplejerske, hvis I har brug for endnu mere vejledning til at håndtere brystspændingen.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer