Brystbetændelse

Brystbetændelse kan være rigtig ubehageligt og give både høj feber og brystsmerter. Den bedste kur er at amme ofte, og nogle gange er det nødvendigt at få antibiotika.

Gem

Hvad kan vi gøre ved brystbetændelse?

Swipe for at se, hvordan I bedst kommer af med brystbetændelse. Hvis symptomerne ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske eller læge.

Hvordan ved vi, om der er brystbetændelse?

Brystbetændelse kommer typisk fra det ene øjeblik til det andet. Symptomerne er:

  • Rødme, varme og hævelse af brystet
  • Brystet kan blive hårdt, og det kan gøre ondt
  • Høj feber over 38,5°C og utilpashed i kroppen. Det kan føles som influenza med kvalme, træthed, ømhed i kroppen og kulderystelser, hvis temperaturen stiger hurtigt
  • Betændelsen kan være med eller uden bakterier, og symptomerne er næsten ens. Forskellen er, at brystbetændelse med bakterier kan være lidt sværere at slippe af med.

Det vigtigste, I kan gøre, er at få mælken til at løbe ud ved at amme.

Læg barnet til ofte og lad det sutte, så længe det vil

Sørg for at lægge jeres barn til brystet, hver gang det viser tegn til, at det gerne vil, og lad det sutte, så længe det vil. I langt de fleste tilfælde vil din feber og smerte forsvinde i løbet af nogle timer, når mælken begynder at løbe, hvis det er en brystbetændelse uden bakterier.

Søg hjælp efter 12-24 timer, hvis det ikke bliver bedre

Hvis dine symptomer ikke er blevet bedre indenfor 12-24 timer, hvor I sørger for at lægge barnet ofte til brystet, er det mere sandsynligt, at det er en brystbetændelse med bakterier. Så skal I ringe til jeres sundhedsplejerske eller egen læge. Hvis det er aften, nat eller weekend, kan I kontakte vagtlægen – eller jeres fødested hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Tag en pause fra sutten

Måske falder jeres barn i søvn, når det får en sut, selvom det egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Når der er brystbetændelse, er det ikke godt med lange pauser uden amning, fordi mælken hober sig op, og det kan forværre brystbetændelsen. Hold derfor en pause fra sutten, og læg barnet til brystet i stedet.

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Jeres barn får mest mælk ud af brystet, hvis det har ordentligt fat, og sutteteknikken er god. Hvis I kan se, at jeres barn ikke har godt fat om brystet, kan I tage det fra igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge barnet til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Når jeres baby skal have godt fat om brystet, er det vigtigste:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at barnet har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når baby får godt fat og har en god sutteteknik.

Malk lidt ud med hånden

Hvis jeres baby har svært ved at få ordentligt fat om det ramte bryst, fordi det er spændt, kan det være en hjælp at malke lidt ud med hånden først. Så bliver brystet blødere, og baby kan nemmere få fat.

Vend barnet, så det tømmer forskellige områder af brystet

Når I skifter ammestilling, vil jeres baby få fat i mælken fra forskellige steder i brystet. Der, hvor barnets hage peger hen, får det fat i mest mælk. Derfor kan det være en god idé at lægge barnet i en stilling, hvor hagen peger mod områder i dit bryst, der er meget knudrede eller røde. Når du ammer barnet i forskellige stillinger, får det tømt flere områder af brystet, så mælken ikke hober sig op.

Ammestillinger

Læg kølige omslag på brystet imellem amninger

Hvis I lægger kølige omslag på brystet i 10-20 minutter imellem amningerne, kan det være med til at lindre smerten og dæmpe hævelsen, så mælken kan løbe mere frit. Brug for eksempel en våd stofble, som I har puttet i en pose og lagt i køleskabet.

Brug varme omslag lige inden en amning

Nogle oplever, at mælken løber bedre, hvis brystet varmes, lige inden barnet lægges til. Læg for eksempel et varmt omslag på brystet eller brus med varmt vand. Prøv jer frem og se, hvad der virker for jer.

Få hvile, varme og væske – og sørg for at slappe af

Pas også godt på jer selv. Det kan være, at du som ammende skal støttes til at tage en lur og få slappet af – eller måske skal du have mere væske.

Smertestillende medicin kan mindske smerter og hævelse

Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) og Ibuprofen kan afhjælpe smerter og dæmpe hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.

Fortsæt med at amme, selvom lægen har ordineret antibiotika

Har lægen vurderet, at det er nødvendigt med antibiotika, så er det stadig vigtigt at fortsætte amningen. Jeres barn kan sagtens få mælken, selvom der er brystbetændelse, og den ammende får antibiotika. Nogle børn får hyppigere og tyndere afføring af medicinen, men det er kun meget lidt medicin, der gives videre i mælken, så barnet kan godt tåle det.

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigt, så mælken ikke hober sig op. Så vil symptomerne ofte gå væk i løbet af nogle timer
  • Ring til jeres sundhedsplejerske eller læge, hvis symptomerne ikke er bedre i løbet af 12-24 timer
  • Pas på dig selv og få godt med hvile og væske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer