Sådan får du mere mælk

Hvis jeres barn ikke får den mælk, det har brug for, gælder det om at skrue op for amningen og mælkeproduktionen.

Gem

Hvad kan vi gøre, for at sikre, at vores baby får mere mælk?

Hvis jeres baby har brug for mere mælk, er der heldigvis meget, I kan gøre. Og selv hvis I kun har mistanke om, at barnet ikke får mælk nok, er det rart at føle, at I gør noget. Swipe for at se, hvordan I skruer op for amningen og mælkedannelsen. Og finder I ikke hjælp her, så scroll længere ned på siden for at få endnu flere forslag til, hvad I kan gøre.

Får jeres baby ikke nok mælk?

Hvis jeres baby ikke får nok mælk, gælder det først og fremmest om at amme hyppigere, så I er sikre på, at barnet kommer til brystet, hver gang det har behov. Men det kan være nemmere sagt end gjort, for måske er jeres baby ikke altid interesseret i brystet af forskellige grunde, eller også kan der være noget i vejen med sutteteknikken, så barnet ikke får så meget mælk ud, som det har brug for. Her kan I se en række forslag til, hvad I kan gøre i forskellige situationer. Er I fortsat bekymrede for, om jeres barn får nok mælk, så ræk ud til jeres sundhedsplejerske – eller fødestedet inden for den første uge. Og er I i tvivl om tegnene på, at jeres baby får nok mælk, så find hjælp via linket herunder.

 

Læs mere om tegnene på, at baby får mælk nok

Tilbyd brystet, så snart baby giver tegn

I er godt på vej til at sikre, at jeres barn får mælk nok, når det kommer ofte til brystet og bliver ammet hyppigt. De hyppige amninger er især vigtigt i den første tid efter fødslen, hvor nyfødte skal spise mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere – for at få mælk nok. Når du ammer hyppigt, sætter det gang i mælkedannelsen, så mælken løber hurtigt til. Læg derfor barnet til brystet ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent. Det vil sige, at barnet bevæger arme og ben, stikker tungen ud og laver suttebevægelser, tager hånden til munden og søger efter brystet. Hvis jeres barn ikke viser tegn, så prøv alligevel at lægge det til, og gerne hud mod hud i den tilbagelænede ammestilling, fordi det sætter gang i barnets medfødte reflekser.

 

Hav jeres baby hud mod hud

Når jeres lille barn ligger hud mod hud hos jer, bliver det hurtigere klar til at få godt fat om brystet. Det gælder især i den første tid efter fødslen, men hudkontakten fortsætter også med at være gavnlig for amningen, når jeres baby bliver større. Hudkontakten er ekstra vigtig, hvis I oplever, at jeres nyfødte barn er sløvt og ikke er interesseret i at sutte ved brystet. Man ved, at børn, der ligger hud mod hud, kommer oftere til brystet, men der er også mange andre fordele ved hudkontakten. For eksempel at jeres baby bliver mere rolig og mindre grædende.

 

Hvordan kan vi sætte mælkeproduktionen op?

Mængden af mælk i brystet er styret af, hvor ofte jeres barn bliver ammet. Jo hyppigere amning, des mere mælk vil der dannes. Mælkeproduktionen sørger helt automatisk for at tilpasse sig barnets behov, så længe barnet får lov til at sutte så ofte og længe ved brystet, som det gerne vil. Hvis I oplever, at det ikke giver nok mælk at amme hyppigere, kan det være nødvendigt at stimulere mælken med udmalkning. Tal eventuelt med personalet på hospitalet eller din sundhedsplejerske, som også kan guide jer til at sætte mælkeproduktionen op.

Hvis I supplerer med flaske, dannes der mindre mælk

Det er en dårlig idé at give modermælkserstatning, hvis I har mistanke om, at jeres baby får for lidt mælk ved brystet. For når baby spiser færre måltider ved brystet, vil mælkeproduktionen tilpasse sig den lavere efterspørgsel, og så dannes der mindre mælk. På den måde kan barnet ende med at få endnu mindre brystmælk, hvis I supplerer amningen med flaske. Overvejer I at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, som kan vejlede jer med udgangspunkt i jeres egne ønsker. Hvis jeres ønske er at give barnet hel eller delvis flaskeernæring, kan sundhedsplejersken også vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

 

Læs mere om fordelene ved amning

Lad barnet styre amningen, så det bliver helt mæt

Når jeres barn tager fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at fortsætte, lige så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Hvis I tager det fra brystet, før det er færdigt, får jeres barn måske ikke den mælk, det har brug for. Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet. Hvis jeres barn sutter meget langsomt eller falder i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet, for at skåne brystvorterne. Tilbyd eventuelt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om barnet har fået nok mælk.

Prøv den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for mor og barn. Hvis jeres barn ikke kan få godt fat om brystet, og derfor ikke får nok mælk, så prøv at tage barnet af brystet, ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper og tager fat på ny. Prøv eventuelt, om en anden ammestilling virker bedre for jer. Den tilbagelænede ammestilling kan være god at bruge, blandt andet hvis jeres barn ikke får nok mælk. I denne stilling bliver barnets sutterefleks nemlig stimuleret særlig meget, og derfor sutter barnet ofte bedre og får mere mælk i denne stilling. Samtidig kan stillingen hjælpe dig som ammende til at slappe mere af. Det samme gælder for den liggende ammestilling. Se i videoen, hvordan I lægger barnet til i den tilbagelænede ammestilling. Find også mere inspiration til, hvordan I finder en god ammestilling i linket nedenfor.

 

Læs mere om ammmestillinger

Hvad er tegnene på, at baby har godt fat om brystet?

Jeres barn får bedst fat i mælken, når det har ordentligt fat om brystet. I kan se, at barnet har godt fat om brystet, når:

  • Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben, er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser
  • Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Læs mere om smerter ved amning

Sådan hjælper I baby til en god sutteteknik

For at få ordentligt fat om brystet og sutte godt, skal barnet vende direkte mod dig, mave mod mave, så det ikke behøver at dreje hovedet. Hvis jeres barn vender hovedet væk fra brystvorten, kan det hjælpe at tilbyde barnet en dråbe udmalket mælk. Barnets næse skal være ud for brystvorten, sådan at barnet skal vippe hovedet en smule bagover for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægger I det helt tæt ind til brystet, så det får fat i brystvorten. Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat om brystet og har en god sutteteknik.


 

Endnu flere råd til at sikre, jeres baby får nok mælk

Har I forgæves forsøgt jer med hyppig amning, at ligge hud mod hud og finde en god ammestilling, så barnet sutter bedre? Så swipe for at se endnu flere forslag til, hvad I kan gøre, hvis jeres barn har brug for mere mælk.

Det er forskelligt, hvor meget der skal til

Hvis I allerede har prøvet at lægge baby til brystet hyppigere, have masser af hud mod hud-kontakt, tjekke sutteteknik og ammestilling og lade barnet styre amningen som beskrevet ovenfor, så læs videre her for at få flere forslag til, hvad I kan prøve. Det er individuelt, hvor meget og hvad der skal til, for at give amningen det sidste skub i den rigtige retning. Tøv ikke med at kontakte jeres sundhedsplejerske, hvis I fortsat er bekymrede for, om jeres barn får nok mælk.

Prøv at stimulere barnets suttereflekser

Babys sutteteknik kan hjælpes på vej, ved at I stimulerer sutterefleksen. Det gør I ved at lade jeres barn gribe om en finger under amningen, eller sørge for, at barnets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm. Reflekserne, som I aktiverer med barnets hænder og fødder, er koblet til sutterefleksen, og på den måde medvirker de til, at barnet bliver ved med at sutte.

Prøv at starte forfra med amningen

Det kan også hjælpe at ‘starte forfra’ med amningen, hvis jeres barn har svært ved at få fat om brystet. Det vil sige, at I lader barnet ‘genopleve’ den første amning efter fødslen. Sådan starter I forfra:

  • Barnet ligger på din mave, hud mod hud
  • Du lægger dine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod dine arme med fødderne
  • Barnet vil nu begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.

Tag en pause fra sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne have suttet lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det har brug for, så prøv at holde en pause fra sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimer brystet under amningen

Når man komprimerer eller ‘klemmer’ brystet forsigtigt under amningen, øger det trykket i brystet og sætter gang i mælkeflowet. På den måde bliver det lettere for barnet at få mere mælk på kortere tid. Se i videoen herunder, hvordan du kan amme med kompression.

 

Sørg for at slappe af og få nok væske

Det er vigtigt at passe godt på jer selv. Når du som ammende får slappet af og sørger for at drikke nok væske, er det godt for mælkeproduktionen. Stress og smerter kan omvendt hæmme nedløbsrefleksen. Hvis noget er svært, er det altid en god idé at tale sammen. Både med hinanden, men brug også gerne sundhedsplejersken til at vende jeres bekymringer og udfordringer, store som små. Overvej, om du som ammende har brug for at blive aflastet lidt af far/partner eller andre i hverdagen. Det kan risikere at gå ud over amningen og mælkeproduktionen, hvis du har for meget andet at se til.

 

Sæt mælkeproduktionen op med maskine

Normalt dannes der mere mælk, når I lægger barnet oftere til brystet. Men i nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom en brystpumpe, til at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis jeres baby for eksempel er meget søvnig i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så der dannes nok mælk til barnets behov. Hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet, så kontakt jeres sundhedsplejerske, som kan guide jer til, hvordan i bedst gør det. I kan også kontakte fødestedet i barnets første uge.

Hvad gør vi, hvis vi stadig har mistanke om, at vores barn ikke får nok mælk?

Er I fortsat utrygge ved situationen, vil jeres barn stadig ikke sutte nok ved brystet, eller har I andre problemer, der ikke blev løst? Så tøv ikke med at kontakte sundhedsplejersken – eller jeres fødested, hvis barnet er under 1 uge gammelt.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigere. Det får brystet til at danne mere mælk
  • Skift eventuelt ammestilling og tjek sutteteknikken
  • Lig hud mod hud med barnet
  • Undgå sut
  • Få nok hvile og væske i løbet af dagen
  • Hvis jeres barn tager for lidt på i vægt, skal I tale med jeres sundhedsplejerske.

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer