Smertefuldt område i brystet

Hvis dele af brystet gør ondt og føles spændt, er det typisk fordi, mælkegangene er blevet klemt eller helt lukket af, så mælken hober sig op. Løsningen er at få mælken til at flyde frit igen.

Gem

Hvad kan vi gøre, hvis det gør ondt i dele af brystet?

Swipe her for at se forslag til, hvordan I kan lindre smerter ved snævre mælkegange. Hvis smerterne ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske. Er jeres barn yngre end en uge, kan I også kontakte jeres fødested.

Hvorfor får jeg snævre og aflukkede mælkegange?

Når mælkegangene bliver snævre og aflukkede, er det fordi, der ophober sig væske i vævet rundt om mælkegangene. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor væskeophobningen sker. Hvis du har snævre eller aflukkede mælkegange, vil du opleve, at:

  • Der er et eller flere ømme, hævede og evt. varme områder i brystet
  • Der kan være flere små knuder i brystet
  • Du kan få en lille smule feber op til 38,5°C, men ellers ingen utilpashed.

For at komme af med spændingen og smerten, gælder det om at hjælpe mælken til at flyde frit igen, og det kan I gøre på flere forskellige måder.

Tilbyd brystet så ofte og så længe, som barnet gerne vil

Når jeres baby bliver ammet hyppigt, fjernes der mælk fra brystet med jævne mellemrum, og det vil som regel afhjælpe problemet. Hvis barnet omvendt ikke kommer så ofte til brystet, kan det gøre problemet værre. Hold også øje med, at jeres barn har godt fat om brystet, så det sutter effektivt.

Hjælp baby med at få godt fat om brystet

Hvis barnets ikke får godt fat om brystet, kan problemet med ophobet mælk blive værre. Er det tilfældet, kan I tage barnet fra brystet igen ved at stikke en finger ind i mundvigen, så barnet slipper. Nu kan I lægge barnet til på ny, eventuelt i en anden ammestilling. Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Det vigtigste er:

  • At barnet vender direkte mod dig, der ammer, mave mod mave, så barnet ikke behøver at dreje hovedet. Hvis barnet vender hovedet væk fra brystvorten, kan I få det til at dreje hovedet ved at malke et par dråber mælk ud på brystvorten med hånden
  • At barnet har næsen ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat
  • At barnet åbner munden på vid gab, inden det lægges helt ind til brystet og får fat.

Sådan ser I, om baby har godt fat om brystet

I kan se, at barnet har en god sutteteknik under amningen, når:

  • Barnets hage rører ved dit bryst, og barnets næse er fri
  • Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad
  • Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
  • Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser.

Se også i videoen herunder, hvordan det ser ud, når barnet får godt fat og har en god sutteteknik

 

Prøv en anden ammestilling

Den del af brystet, som ligger ud for barnets hage, bliver tømt mest effektivt. Brug derfor gerne en ammestilling, hvor barnets hage peger mod det ømme område. Når jeres barn bliver ammet i forskellige stillinger, får det tømt flere dele af brystet, så mælken ikke hober sig op og giver smerter. Se i videoerne herunder, hvordan I lægger barnet til i forskellige ammestillinger.

 

Hvis der stadig er smertefulde områder i brystet

Hvis der stadig er problemer med smertende, spændte dele af brystet, efter I har prøvet at amme hyppigt og finde en god ammestilling, så barnet får ordentligt fat, kan I også prøve et af disse råd:







Søg hjælp, hvis problemet fortsætter

Hvis smerterne i dele af brystet ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske eller fødestedet, hvis jeres baby er yngre end 1 uge.

Læs mere om, hvor I kan få hjælp

Godt at gøre

  • Sørg for at amme hyppigt og tjek, at sutteteknikken er god. Så flyder mælken bedre, og smerterne bliver mindre
  • Brug de forskellige råd ovenfor til at mindske hævelsen og smerterne
  • Søg hjælp hos jeres sundhedsplejerske, hvis problemet ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer (eller hos fødestedet, hvis jeres baby er yngre end 1 uge).

Hvem kan I kontakte?

Oplever I små eller store udfordringer med amningen? Hold jer ikke tilbage, hvis I har brug for at få råd og vejledning af en professionel. Swipe for at se, hvem I kan kontakte, og hvornår.

Hvem kan I kontakte på fødestedet?

I kan kontakte personalet på jeres fødested både i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Se hvordan herunder.

I kan kontakte sundhedsplejen i jeres kommune

Sundhedsplejen er tilgængelig for alle gravide og nybagte forældre i Danmark. Efter fødslen vil I blive tilbudt gratis hjemmebesøg med støtte og vejledning til en god start sammen med jeres barn. Afhængigt af jeres kommune, og hvor langt I er i forløbet, er der forskellige tilbud og måder at kontakte sundhedsplejen.

I kan kontakte jeres egen praktiserende læge ved behov

Husk altid at tale med din læge, hvis du er gravid eller ammer og har brug for medicinsk behandling. Der findes næsten altid et lægemiddel, som kan anvendes under graviditet og amning.

Kontakt vagtlægen eller ring 112 ved akut sygdom

Ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, som ikke kan vente, til jeres egen praktiserende læge åbner, eller ved mindre skader, kan I kontakte vagtlægen – eller ringe til 1813, hvis I bor i Region Hovedstaden.

I nødsituationer, hvis noget er livstruende eller farligt, skal I ringe 112.

Kontakt frivillige ammerådgivere i Danmark

I har også mulighed for at kontakte frivillige ammerådgivere, hvis I har brug for råd og vejledning om amning. I Danmark findes to hjælpeorganisationer: Forældre & fødsel og Ammenet. De frivillige er selv mødre, der har ammet. Begge organisationer vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du vil i kontakt med disse organisationer, kan du finde links her:

Få hjælp hos Forældre og Fødsel

Få hjælp hos Ammenet

Find relateret indhold

Videoer
Videoer
Videoer